Ryggen og andre skavanker

Mange har spurgt og spørger stadig interesseret og medfølende til min dårlige ryg. Tak for det! Det var også en højdramatisk sag i august / september med mange overvejelser om vi skulle rejse eller ej. Nu vil jeg så give en statusrapport efter tre måneder.

Sandheden er at det går lidt op og ned. Jeg havde først en lang periode uden smerter, men så begyndte det at blive dårligere. Derfor har jeg nu været til fysioterapeut fire gange, og hun siger at det går fint efter omstændighederne. Jeg skal bare sørge for at lave øvelser regelmæssigt, svømme, løbe osv. Dejlig formaning at få! Der er altså ikke særlig fare for at få meget ondt i ryggen eller få en diskosprolaps igen, men jeg vil komme til at døje lidt med følgerne af den gamle ind imellem.

Hvis jeg synes det går lidt skidt, så tænker jeg altid på gutterne her ved sandsien som jeg ser på vej til børnehave hver dag. Disse to og deres sjak har stået her foran dette bygningskompleks og skovlet sand samfulde tre måneder siden vi kom. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor mange kubikmeter de har siet i den tid - og jeg tør slet ikke tænke på hvordan min ryg ville have set ud hvis jeg skulle betjene skovlen!

Desuden har Rebekka døjet en del med hovedpine i de sidste tre måneder. Hun har været til nogle undersøgelser, som ikke har vist noget. Samtidig med har hun klaget over ikke at kunne se tavlen til undervisning. Derfor har hun nu fået flotte briller, som I kan se - hvormed vi håber at kunne slå to fluer med ét smæk: Hun vil kunne se tavlen igen og slippe af med sin hovedpine!

Derudover har vi vist ikke flere skavanker for tiden - men er meget taknemmelige over godt helbred og velsignede dage her i Botswana!

Nu går det meget mod jul. I går købte vi de sidste gaver og ordnede pebernødde-bagningen og konfekten, som var et vellykket indslag i juleforberedelserne, både for vores børn og Shingi (Agnellas søn).

- SFS