Jeg kom til at tænke på Prædikerens bog i dag, hvor det for os er "tid". Vi forlader Botswana med blandede følelser, som der gives udtryk for i kap. 3:
"Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør."
Vi ses i Danmark. Vi lander i Billund kl. 16.50 (så er du i nærheden, sååhh...). Vi skriver helt sikkert lidt om hjemkomst og vores overgang til Danmark, før denne blog endegyldigt stedes til hvile på www.
- SFS
Hen over sommeren har der været stille på bloggen af den simple grund, at vi er hjemme! Og ud over at vi har set mange venner og familiemedlemmer face to face, så er der heller ikke så mange nyheder at fortælle. Siden vi kom hjem har vi ikke været på nogen safari'er, spist underlig mad, oplevet specielle gudstjenester (tværtimod opleves de nogen gange en smule kedelige i forhold til de afrikanske) eller hørt afrikanske sange og rytmer.
