Søvndal in Botswana

En side for familie, venner og bekendte - og bare interesserede - til familien Søvndal. For 2 år lærere og missionærer, bosiddende i Botswana. Familien består af Christina, Steen, Rebekka (11 år), Kasper (9 år), Annika (6 år) og Benjamin (4 år).

Thursday, December 20, 2007

Wonderful Cape Town - flere billeder

Hjemkommet fra Cape Town er der ingen tvivl i vores sind: Der er tale om en uundgåelig når man er på disse (sydlige afrikanske) kanter! Selv om der er umanerlig langt at køre (min. 1.600 km, og vi valgte en omvej på 400 km), så er det turen værd. Her kommer nogle billeder, men se flere ved at klikke på "vores billeder".

Og turen derned bød såmænd også på flere skønne ting. Første stop var Pilanesberg Game Reserve (billede 1), som ud over at være en naturskøn park igen fremviste mange dyr, bl.a. næsehorn helt tæt på.

Næste stop Kimberley, som er kendt for to legende børns fund af diamanter i 1866. Her har man verdens største hul (2), udgravet med skovl og trillebør i søgen efter diamanter. Det er over 800 meter dybt og ENORMT! Vi kiggede ned i hullet og var til en spændende rundvisning og så bl.a. en kopi af "Afrikas Stjerne".

Derefter "Garden Route" helt mod syd, hvor vi så drypstenshuler (3), vilde dyr i fangenskab, red på strudse (4), så fantastisk natur og badestrande og soppede ved Afrikas sydligste punkt, Cape Agulhas (5). Ved solnedgang den tredje dag kom vi endelig til Cape Town og så bugten False Bay fra dens smukkeste side. De 2.000 km var gået så fint med masser af hygge og sang, og vi nød alle godt af Dines selskab.

Cape Town i korte træk: Pernille og Jonas m. 3 børn ankom dagen efter kl. 6.15 - og det var så min lod at hente dem...! Trætheden veg dog hurtigt for gensynsglæden efter 1½ år (6)! Sammen så vi i de næste 7 dage et fint akvarium (7), en pingvinkyst (8), Cape Point (9) og "kap det gode håb" og Robben Island (10) - den ø hvor Nelson Mandela sad fængslet i 27 år. Sidste dag inden afrejse nåede vi at besøge et vinland i Stellenbosch sammen med gode venner Joan og Oliver Majewski (11).

Så var det 1.600 km hjemtur, bidt over i to med stop i Kimberley igen.

Så nu er vi atter i Gaborone, mættet med indtryk og velsignet med besøg af Pernille, Jonas og deres dejlige børn hen over jul, hvor vi vil fokusere på "en glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren."

Rigtig god jul ønsker vi alle vore læsere!

- SFS

Labels: , ,

0 Comments:

Post a Comment

<< Home