12½ (ændret fra "halvvejs", da vi vil være gift mere end 25 år)

I morges kl. 6 - inden vi havde rullet gardiner fra, vækket børn, endsige selv fået øjne - listede 11 skumle personer ind ad vores gate og linede op uden for huset. Derefter begyndte en skønsang at tone frem: "Det er så yndigt at følges ad!" på klingende nordjysk. Poul Gundersen sang så smukt som nogen af de 3 tenorer, så fru Dorthe straks begyndte at græde. Sammenhængen gik langsomt op for os:

Vi har kobberbryllup

Da det hele var en total overraskelse for os (altså morgensangen - vi havde ikke glemt kobberbrylluppet!), måtte vi lige omarrangere morgenen. Heldigvis medbragte gæsterne selv mad, flag m.m., så vi satte os bare til bordet. Ud over danskerne var der canadiere og en fra USA, men de syntes, det var en utrolig smuk tradition. Det var SÅ vild en overraskelse for os. 1000000000 tak, kære venner!!! De medbragte også en gave: aftensmad på restaurant med pasningsgaranti hele aftenenen - hvad kunne være bedre for forældre til 4? Så vi så James Bond og spiste på asiatisk restaurant. Og hjemkommet derfra stod en blomst, leveret gennem Interflora. Vi er meget forundrede over at de kunne finde os - og så på selve dagen! Rigtg mange tak for den! Der er flere billeder på hjemmesiden.

Vi fortsætter festen på lørdag i Sanitas Teagarden under palmernes skygge. I er hermed inviteret til kaffe med is kl. 14!

12½ år - ufatteligt, som tiden går! Der er sket meget i vores liv siden 23/7-1994! På det tidspunkt vidste vi ikke at vi skulle holde kobberbryllup i 35 graders varme i Botswana med 4 dejlige børn (og nr. 5 på vej - nej, det var en joke...!!!). Vi er forventningsfulde til de næste 12½ år med hinanden, idet vi husker på vores bryllupsord fra Romerbrevet 8,31b:

Er Gud for os, hvem kan da være imod os?