Søvndal in Botswana

En side for familie, venner og bekendte - og bare interesserede - til familien Søvndal. For 2 år lærere og missionærer, bosiddende i Botswana. Familien består af Christina, Steen, Rebekka (11 år), Kasper (9 år), Annika (6 år) og Benjamin (4 år).

Wednesday, February 07, 2007

Nyheder

Dumelang! Le tsogile jang? (det betyder "goddag, hvordan er I kommet op?")

En hurtig opdatering fra det varme, sydlige Afrika (idet vi takker for de gode håndboldnyheder fra de hjemlige himmelstrøg):

- fra det latrinære felt kan vi melde at Benjamin omsider har smidt bleen, her kort tid efter sin 3 års fødselsdag. En glemt nyhed var jo faktisk at han smed armvingerne før han blev 3 og nu svømmer helt selv. Sutten sidder dog hjemmevant i munden hver aften lidt endnu...

- vi har det varmt! De sidste dage sneg temperaturen sig over de 100 - fahrenheit! I Celcius 38,2! Så er det at man får lyst til at rejse en statue af ham, der opfandt aircondition. Vi sover næsten oven i hinanden for tiden for at komme tættest på vores. Der hvor der ikke er aircon, ligger temperaturen på over 30 grader til langt ud på natten! Men nu er det jo snart efterår (!), så mon ikke det har toppet.

- forsikring (for dem, der gad læse afrika-historien): Jeg har ikke rigtig fået opdateret begivenhedernes gang, men kan sige at både jeg og Albert har snakket en del i telefon, været hos forsikringen flere gange - og desværre er der endnu ingen afklaring på den meget komplicerede sag. Så Alberts bil venter stadig på reparation - og jeg beder til at vi ikke kommer ud for lignende eller værre episoder i fremtiden!

- generelt er vi ved at være i en god hverdag med skolegang, børnehave, arbejde, aktiviteter (Rebekka går til klatrevæg, quilting (noget fletning tror jeg) og svømning - Kasper til team-svømning og cricket - og begge går til kor og keyboard). Weekenderne nyder vi meget - med ture, fester og afslapning.

- i dag kører jeg, Steen, til Palapye - 3 timer nordpå. Vi fra Kgolagano har et seminar indtil søndag med ca. 70 studenter. Det bliver mega-spændende, for det er første gang jeg sådan rigtig skal møde studenterne. Vi skal fortælle studenterne alt om hvad det indebærer at studere teologi og hvad Kgolagano kan tilbyde. Jeg vender nok tilbage med et par billeder og et forvredet knæ, for vi skal spille fodbold!

...so hold on - vi vender frygteligt tilbage!

- SFS

Labels: ,

0 Comments:

Post a Comment

<< Home