Mere kobberfest og kirke

Tilbage igen - det er så skægt at skrive... (og vores kunder bestemmer jo selv hvor meget de læser). I øvrigt lige en service- meddelelse: Vi kan nu tilbyde et link til vores billeder ude i højre side - og der er just oploadet nye billeder dér.

Tak for mange hilsner til kobberbryllup på mail, sms og kommentarer. Nej, Louise, jeg har heldigvis ikke glemt Romerbrevet endnu!

Festen fortsatte lørdag. Det blev en meget våd fest - ikke pga. alkohol, men pga. helt almindelig "pula" (regn), torden og lyn. Teagarden var måske ikke det rigtige sted at være, men både gæsterne (sagde de i alt fald) og vi nød festen meget. Eneste skuffelse var at ingen af jer som vi inviterede via webloggen, mødte op...

Søndag havde vi en ganske særlig oplevelse da vi var til gudstjeneste i en af de virkeligt afrikanske kirker med feeeeed sang - og resten forstod vi ikke så meget af da det foregik på Setswana. Men en stor oplevelse. De fejrede Guds kærlighed i dag (se skiltet: "modimo o lorato" betyder "Gud er kærlighed"). Jeg kom op at sidde ved præsten og var med til at bede for folk, fordi jeg er Moruti (præst) - mens Christina pænt måtte tage plads i damesiden. 3 stive timer i en tætpakket kirke i jakkesæt og slips (Christina knap så polstret) i godt 30 graders varme truede med at tage livet af os - men vi er her endnu, stærkere end nogensinde - på vej mod de 25...

- SFS