Nyheder, sang og andet...

Jeres udsendte i Botswana er nu ca. halvvejs i sidste term på Westwood - og også Benjamins Playmates. For at starte med ham, går han nu til "Monkeynastix" (gymnastik) og "Traditionel dance" (dvs. rigtig afrikansk dans) i børnehaven, hvilket har sat den i forvejen store glæde over at være der endnu mere op. Rebekka og Kasper laver spændende projekter i skolen, fx skulle Rebekka lave et foto, der fortæller noget om hende. Som I kan se, har DK-flaget en central plads! Kasper viser sin præsentation af sit projekt om de vilde dyr - et yndlingsemne! Annika er så glad for sin skole og sine venner og bliver også bedre og bedre til engelsk. Nogle gange skal hele familien snakke engelsk, så det er meget anderledes end i begyndelsen!

Ryggen spørger flere til. Jeg er i klar bedring og forventer snart at forlade sengen om dagen. Tak for al omsorg og forbøn!

På et tidspunkt kom jeg til at love at jeg ved lejlighed ville beskrive fænomenet "afrikansk sang". Det er nu nok lige lovligt ambitiøst, al den stund vi kun kan udtale os om Botswana. Men så "Botswana sang" da. Det er noget af det, jeg personligt vil savne allermest fra tiden her. Vi bringer et billede at Botswanas universitetskor, som øvede i vores stue i torsdags.

Faktisk er sangen svært at beskrive - det skal helt klart opleves! Vi hører det i kirken og ved diverse kor-optræden. Tre ting går altid igen:
- det mest fantastiske er deres rytme, som aldrig slår fejl - og det gælder hvad enten man er 5 eller 80 år! Og det er en rytme, der går lige ind i kroppen og bjergtager en, så man kan sidde i flere timer og bare nyde det.
- det andet er sangen. Alle Batswana kan synge andenstemmer, polyfonisk og kraftigt!
- det tredje er dansen, som de også har lært fra barnsben. De kan bevæge kroppen, som om de ingen knogler har. Det ser fantastisk ud. Én gang (til biskoppens bryllup) er jeg blevet tvunget ud for at danse, fordi alle tilstedeværende "baruti" (præster) skulle optræde. Jeg skal undlade at komme med detaljer, men kan sige at jeg ved den lejlighed ikke var i tvivl om at jeg havde et skelet. Faktisk følte jeg at jeg var kun skelet...

Ellers er der kun omkring 1½ til vi stævner hjemad - hvilket vi nu også glæder os til!

- SFS