reslejevrevo go reknat egnaM

Okay, vi trækker i land igen og forbliver lutherske en stund endnu. Vi sender en venlig tanke til alle der hoppede på den - især senior Søvndal, svigermor, svoger Jørgen og vist nok også søster Hanne.

Nu vi er ved det lutherske, så ligger der meget tragisk historie bag den lutherske kirke her i Botswana. For 40 år siden udskilte de lutherske i Botswana sig fra de lutherske i Sydafrika og dannede ELCB: Evangelical Lutheran Church of Botswana. Det skabte en nærmest krigerisk situation, og stadig i dag kan man høre de gamle fortælle om hvordan de to kirker bekrigede hinanden med og kastede med sten under hinandens gudstjenester og brændte kirker af. På billedet ser vi den lutherske kirke i Manyana stå som et monument over striden. Høvdingen i Manyana tillader ikke gudstjenester i kirken før uenigheden er bragt til ophør - og det er ikke sket endnu, 40 år senere!

Trist, trist historie. Det gør det lidt sværere at sige med på gamle Martin Luthers favoritvers i Bibelen, som banede vej for reformationen: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

Alligevel ved vi at det er essensen af al kristendom og grunden til at vi stadig er lutherske.

...og det er ingen aprilsnar!

- SFS