Palapye - vidunderligt og trist sted!

Som lovet vender jeg tilbage efter fem dage i Palapye. Det var mit første større møde med studenter, og det var fantastisk at være sammen med dem. Afrikanere er vidunderlige mennesker: Altid glade - interesserede i os mærkelige hvide mennesker og vores baggrund (mange vil så gerne opleve SNE) - så snart der er en lille pause bryder de ud i sang og dans. Jeg kunne unde enhver stivbenet dansker at opleve deres rytmer!

På kurset gav vi dem masser af introduktion til studierne på Kgolagano og inddrog dem i nogle overvejelser om skolens fremtid, og de var glade for det. Fx disse her, som laver kreativt gruppearbejde om at studere teologi på Kgolagano.


En helt anden side af Palapye ser vi på det andet billede. Jeg var med ude hos denne familie, som består af 25 mennesker - og de har det her skur og to små telte at bo i! En af pigerne (ikke med på billedet) lå syg pga. AIDS. De lever under ubeskrivelig fattigdom og har ofte ikke mad - en anden familie havde fundet nogle orm, som var deres eneste føde.

De er mennesker - som du og jeg. Trist og håbløst - havde det ikke været for "House of Hope" (håbets hus), som hjælper mange af disse fattige og AIDS-ramte med omsorg, økonomisk hjælp og skole for de mange forældreløse. Disse mennesker oplever gang på gang at håbet om helbredelse og en nogenlunde tilværelse slukkes og bliver gjort til skamme - men House of Hope lægger røst til håbet i evangeliet som hverken død, fattigdom eller sygdom kan slukke (Rom 5,5): Det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter!

Vi samlede ind til House of Hope, og det var skønt at se selv de fattigste studenter give af deres få mønter til projektet.

Ja, det her kunne jeg fortælle længe om, men jeg skal skåne jer. Vi fra Vesten skulle nødig få dårlig samvittighed...

Jeg har taget en stak billeder med vores dyre digitalkamera, så der ligger flere på hjemmesiden...

- SFS