Søvndal in Botswana

En side for familie, venner og bekendte - og bare interesserede - til familien Søvndal. For 2 år lærere og missionærer, bosiddende i Botswana. Familien består af Christina, Steen, Rebekka (11 år), Kasper (9 år), Annika (6 år) og Benjamin (4 år).

Sunday, June 03, 2007

Fruens fødselsdag

Vi vader i fødselsdage for tiden - og måske synes I, det kører lidt i ring for os her på bloggen. Men fat mod, trætte bloglæser - dette er den sidste fødselsdag i meget lang tid nu. Vi undskylder os med at disse dage altså betyder ekstra meget her i eksilet.

Der er tale om ingen ringere end fru Søvndal, og tilmed rundede hun 1. juni det bløde hjørne, 35 år. Det var fredag og
skoledag-hvor-vi-skal-op-kl.-5.30, så vi udsatte festlighederne til lørdag. Vi bringer et billede fra morgenen hvor vi står klar med gaver - og senere på dagen var der surprise-brunch (overraskelses-brunch) med 20-25 gæster på terrassen. Det lykkedes at holde Christina hen i uvidenhed, indtil gæsterne stod i døren. Ud over danskere var gæsterne nordmænd, canadiere og svenskere (ja, havde det været efter fodbold lørdag, havde de ikke kommet med...!). Selv om det nu er vinter og der faktisk var overskyet den dag, er det varmt nok til at vi snildt kan sidde ude og spise. Men som man måske kan ane, sidder vi for en gangs skyld i lange bukser.

Endnu en skøn og mindeværdig dag i Botswana!

- SFS

Labels:

2 Comments:

  • At 11 June, 2007 08:02, Anonymous Anonymous said…

    Hej Steen, Christina og børn.

    Tillykke med de mange fødselsdage.

    Jeg kom lige i tanke om jer, fordi jeg har en fætter, som bor i Ødsted med sine to drenge. Vi var til familietam i lørdags, og jeg spurgte Nikolaj (Gedsø), om han kendte jer. Han har haft Steen som spejderleder! Han virkede til at være rigtig glad for dig og syntes selv at have godt styr på, at I skulle komme hjem til Ødsted igen om et års tid, og hvilke af jeres børn der så skulle gå i hvafforn klasse med hans lillebror Mads ;-)
    Dejligt med et vidnesbyrd om jeres aftryk på det almindelige Ødsted uden for LTC.
    Håber I får sat nogle gode aftryk i Botswana også.

    Kærlig hilsen
    Anne-Dorthe - som godt kunne bruge en kølig brise fra Botswana i den danske sommerhede...

     
  • At 11 June, 2007 10:05, Blogger Søvndal on parole said…

    Nikolaj! - jeg kommer jo helt til at savne den bandit, når du nu skriver om ham. Og spejderne i det hele taget. Det var tider!

    Det er jo den omvendte verden med al den varme hos jer og så koldt hos os. Og I får snart ferie. Og I kan købe remoulade og ristede løg. Denmark, here we come....

     

Post a Comment

<< Home