Nordpå og sydpå
Én oplevelse kommer som bekendt sjældent alene - og i den sidste tid har vi da også (igen) oplevet spændende ting. I det hele taget vil jeg sige til jer der måtte sidde hjemme i lænestolen og overveje om I skal tage et par år i udlandet: Det er bare med at komme afsted, og jo før, jo bedre!
Fredag sidste weekend pakkede vi VW'en og cruisede 500 km nordpå til Serowe til traditionel danse- og korfestival.
Fredag aften stod den på dans. Skoler fra hele landet var mødt frem for at fremvise både rytmer og kurver. Og dem har de altså mange af, så det er altid en stor oplevelse at se dem optræde.
Lørdag var en lektie i god korsang og afrikansk tidsfornemmelse. Christina og undertegnede var hyret som pianister til korene. Christina skulle efter programmet spille kl. 17.00 og 1½ time, men de ringede først efter hende kl. 23! Så spillede hun indtil 1.30 om natten. Søndag var det min tur, og da holdt de programmet bedre. Begge dage var vi vidner til noget fantastisk korsang.
Efter en game drive med næsehorn, zebraer og BRUN HYÆNE (et nyt dyr til scrapbogen) og mange flere, kørte vi til Lerala til traditionelt bryllup med præsteparret i en traditionel afrikansk kirke. Igen var de lidt bagude med programmet. Vi var blevet lovet at de var godt i gang kl. 10, men der skete ingenting før ved 13-tiden - men så blev det også festligt med sang, dans, taler og god mad. Brudgommen og bruden har hver deres "gruppe", når det hele starter, og så vandrer de mod hinanden indtil de mødes, kysser og det hele. Derefter marcherer brudeparret sammen (se billede 1) ind i det telt, som festen skal holdes i (se billede 2) under sang, dans og tungetriller. Det er meget festligt. Efter maden tilbage igen til Gaborone.
I denne uge har alle Mennonit- medarbejdere fra SA og Botswana været samlet i Pretoria i SA (600 km fra Gaborone) til en 3-dages konference om de afrikanske kirker ved en amerikansk specialist som har boet i Bots i 12 år. Det var uhyre spændende og givende, og jeg ved nu mindst dobbelt så meget om emnet som før jeg kom. Det var også spændende fordi vi delte erfaringer med at arbejde i kirkerne hernede. Vi diskuterede bl.a. om man kan være kristen uden at have boet i Afrika. Måske synes I det er et latterligt spørgsmål, men at spørgsmålet kunne komme op, siger om ikke andet lidt om hvor meget det betyder for os at bo her.
Sidste nyt fra weekenden: Lørdag var jeg til endnu et traditionelt bryllup. Det var den lutherske biskop Moenga og fruen denne gang. Resten af familien var på Westwood til en stor og festlig årsfest på skolen. Søndag var der for første gang gudstjeneste i den nybyggede, lutherske katedral. På billedet kan man se alterpartiet og den tidligere biskop Robinson, som prædikede stærkt om taksigelse. Der var også traditionel dans og traditionel mad og masser af god, god sang!
- SFS
Fredag sidste weekend pakkede vi VW'en og cruisede 500 km nordpå til Serowe til traditionel danse- og korfestival.Fredag aften stod den på dans. Skoler fra hele landet var mødt frem for at fremvise både rytmer og kurver. Og dem har de altså mange af, så det er altid en stor oplevelse at se dem optræde.
Lørdag var en lektie i god korsang og afrikansk tidsfornemmelse. Christina og undertegnede var hyret som pianister til korene. Christina skulle efter programmet spille kl. 17.00 og 1½ time, men de ringede først efter hende kl. 23! Så spillede hun indtil 1.30 om natten. Søndag var det min tur, og da holdt de programmet bedre. Begge dage var vi vidner til noget fantastisk korsang.
Efter en game drive med næsehorn, zebraer og BRUN HYÆNE (et nyt dyr til scrapbogen) og mange flere, kørte vi til Lerala til traditionelt bryllup med præsteparret i en traditionel afrikansk kirke. Igen var de lidt bagude med programmet. Vi var blevet lovet at de var godt i gang kl. 10, men der skete ingenting før ved 13-tiden - men så blev det også festligt med sang, dans, taler og god mad. Brudgommen og bruden har hver deres "gruppe", når det hele starter, og så vandrer de mod hinanden indtil de mødes, kysser og det hele. Derefter marcherer brudeparret sammen (se billede 1) ind i det telt, som festen skal holdes i (se billede 2) under sang, dans og tungetriller. Det er meget festligt. Efter maden tilbage igen til Gaborone.
I denne uge har alle Mennonit- medarbejdere fra SA og Botswana været samlet i Pretoria i SA (600 km fra Gaborone) til en 3-dages konference om de afrikanske kirker ved en amerikansk specialist som har boet i Bots i 12 år. Det var uhyre spændende og givende, og jeg ved nu mindst dobbelt så meget om emnet som før jeg kom. Det var også spændende fordi vi delte erfaringer med at arbejde i kirkerne hernede. Vi diskuterede bl.a. om man kan være kristen uden at have boet i Afrika. Måske synes I det er et latterligt spørgsmål, men at spørgsmålet kunne komme op, siger om ikke andet lidt om hvor meget det betyder for os at bo her.
Sidste nyt fra weekenden: Lørdag var jeg til endnu et traditionelt bryllup. Det var den lutherske biskop Moenga og fruen denne gang. Resten af familien var på Westwood til en stor og festlig årsfest på skolen. Søndag var der for første gang gudstjeneste i den nybyggede, lutherske katedral. På billedet kan man se alterpartiet og den tidligere biskop Robinson, som prædikede stærkt om taksigelse. Der var også traditionel dans og traditionel mad og masser af god, god sang!
- SFS
Labels: Nyheder, Rejse og safari
posted by Søvndal on parole @ 5:53 AM
0 comments
