Søvndal in Botswana

En side for familie, venner og bekendte - og bare interesserede - til familien Søvndal. For 2 år lærere og missionærer, bosiddende i Botswana. Familien består af Christina, Steen, Rebekka (11 år), Kasper (9 år), Annika (6 år) og Benjamin (4 år).

Thursday, December 28, 2006

Afsted på tur

Så er vi klar til at tage afsted til Sydafrika - og vi ved allerede nu at vi får en dårlig og (forhåbentlig) en god oplevelse:

Først skal vi aflevere mormor og morfar i lufthavnen i Johannesburg. Et vemodigt farvel efter to fantastiske uger her!

Derefter kører vi videre til Durban og Port Shepston hvor vi tilbringer 10 dage på retreat med mennonitterne (og jeg skal holde bibeltimer) og nogle dages ferie, bl.a. i et vandland i Durban.

Så de næste 10 dage er vi sikkert offline, men vi vender stærkt tilbage med billeder og flere oplevelser. I øvrigt er der lige oploadet flere decemberbilleder på hjemmesiden...

Endnu engang glædelig jul herfra - og med ønske om et godt nytår!!

- SFS

Labels:

Tuesday, December 26, 2006

Julebrev 2006 - uden billeder

Kære familie og venner

Gaborone, 24. december 2006


Her fra sol og sommer vil vi gerne sende jer en kærlig julehilsen. Vi prøver at finde julestemningen frem ved at bage pebernødder, synge julesange, pynte (plastik-)juletræ, læse julehistorier og læse julekort fra alle jer i Danmark. Det går også rigtig godt med stemningen, selvom det er lidt specielt at spise julemad i 35 graders varme på terrassen, og chokoladen til konfekten vil ikke stivne… Men uanset om det er sommer eller vinter så handler julen jo heldigvis om det samme: Jesus blev født, og vi fortæller børnene at det var så stor og vigtig en fødselsdag, at vi alle sammen skal have gaver.

Julen bliver sat lidt i perspektiv her. Vores hushjælp, Agnella, har sin søn boende her i julen. Han er ellers på kostskole i Zimbabwe. Vi spurgte ham om han havde nogle ønsker til jul. Han var meget tilbageholden med at ønske sig noget, men hvis han nu skulle sige noget, ville han bare ønske at han kunne få lidt kød med tilbage til skolen, for det blev lidt ensformigt kun at spise grød (det er det eneste skolen giver eleverne at spise + sommetider lidt grøntsagssovs). Så vi har (bl.a.) købt kød til ham i julegave! Det kan være hårdt at se når nogen ikke har, hvad de har brug for. Men hvor har vi dog lært meget af at se det.

Vi vil ikke skrive en helt masse om året der er gået, for vi vil i stedet henvise til vores hjemmeside, hvor vi jævnligt skriver og sætter billeder ud (www.soevndal.blogspot.com og http://picasaweb.google.com/soevndal). Her vil vi bare skrive at vi er meget taknemmelige for at vi fik muligheden for at rejse til Afrika for en tid. Vi oplever meget og vi lærer endnu mere! Vi savner selvfølgelig Danmark af og til – og især alle jer, der gør Danmark til noget særligt for os, men heldigvis er der jo gode muligheder for at holde god kontakt på trods af afstanden.

Vi er meget spændte på at se hvad det kommende år vil bringe langt væk hjemmefra, men vi ser frem til mange besøg! Vi har fundet ud af at det er fantastisk dejligt at have besøg fra Danmark. Vi nyder i disse dage besøget af mormor og morfar, som vi skal holde jul sammen med. På torsdag d. 28. december kører vi til Johannesburg med mormor og morfar igen. Så skal de desværre hjem. Derfra kører vi så selv videre til Durban i Syd Afrika, hvor vi skal holde næsten 2 ugers ferie, dels ved stranden, dels i bjergene og dels i byen. Vores ferie fortsætter indtil den 15. januar, hvor skolen starter op igen.

Med denne lille hilsen vil vi ønske jer alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL og ET FANTASTISK NYTÅR.

Tak for alle jeres hilsner og tanker. Vi sætter meget stor pris på det hele. Tak!

Kærlige hilsner fra os alle 6

Christina og Steen Frøjk Søvndal

Box 33, Gaborone

Tlf. 3951239

Cell. 00267 71221402 / 00267 72260133 / 0045 51909343

mail: soevndal@gmail.com

Følg med i vores hverdag på www.soevndal.blogspot.com

Se flere billeder på http://picasaweb.google.com/soevndal

Labels: ,

Friday, December 22, 2006

Ryggen og andre skavanker

Mange har spurgt og spørger stadig interesseret og medfølende til min dårlige ryg. Tak for det! Det var også en højdramatisk sag i august / september med mange overvejelser om vi skulle rejse eller ej. Nu vil jeg så give en statusrapport efter tre måneder.

Sandheden er at det går lidt op og ned. Jeg havde først en lang periode uden smerter, men så begyndte det at blive dårligere. Derfor har jeg nu været til fysioterapeut fire gange, og hun siger at det går fint efter omstændighederne. Jeg skal bare sørge for at lave øvelser regelmæssigt, svømme, løbe osv. Dejlig formaning at få! Der er altså ikke særlig fare for at få meget ondt i ryggen eller få en diskosprolaps igen, men jeg vil komme til at døje lidt med følgerne af den gamle ind imellem.

Hvis jeg synes det går lidt skidt, så tænker jeg altid på gutterne her ved sandsien som jeg ser på vej til børnehave hver dag. Disse to og deres sjak har stået her foran dette bygningskompleks og skovlet sand samfulde tre måneder siden vi kom. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor mange kubikmeter de har siet i den tid - og jeg tør slet ikke tænke på hvordan min ryg ville have set ud hvis jeg skulle betjene skovlen!

Desuden har Rebekka døjet en del med hovedpine i de sidste tre måneder. Hun har været til nogle undersøgelser, som ikke har vist noget. Samtidig med har hun klaget over ikke at kunne se tavlen til undervisning. Derfor har hun nu fået flotte briller, som I kan se - hvormed vi håber at kunne slå to fluer med ét smæk: Hun vil kunne se tavlen igen og slippe af med sin hovedpine!

Derudover har vi vist ikke flere skavanker for tiden - men er meget taknemmelige over godt helbred og velsignede dage her i Botswana!

Nu går det meget mod jul. I går købte vi de sidste gaver og ordnede pebernødde-bagningen og konfekten, som var et vellykket indslag i juleforberedelserne, både for vores børn og Shingi (Agnellas søn).

- SFS

Labels:

Sunday, December 17, 2006

Besøg næsten 10.000 km nordfra!

Så er det ganske vist. Mormor og morfar er nu set i Botswana og sidder i vores stue med hver sin Irish Coffee! Billedet her er fra velkomstkaffen på terrassen og fungerer som dokumentation for skeptiske hoveder + forhåbentlig som appetitvækker for andre til en Botswana-tur i den nærmeste fremtid. Jeg kan se på kommentarerne at nogle stykker gerne vil med - I er hermed inviteret!

Vi har nu lige været på en forrygende 5 dages tur i Sydafrika - til steder som kan spottes på hjemmesiden. Billederne ligger nu under datoer - en ny taktik, så I ikke behøver bladre alle albums igennem for at finde de sidste nye.

Og så går det mod jul, også her i Botswana - selv om de melder om temperaturer op mod de 40. Vi prøver at finde julestemningen frem - hvilket hjælper godt med noget dansk julemusik + julekort og julegaver hjemmefra. TAK, TAK for dem!

Én ting er godt at vide: Uanset geografi og klima samles vi om samme sag i julen: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren!

- SFS

Labels:

Tuesday, December 12, 2006

Dansk frokost og fødselsdag

...)
Weekenden bød på et meget traditionsrigt arrangement: Skandinavisk julefrokost - med rugbrød, sild, risengrød og hele svineriet. Dertil Santa Lucia, som vi bringer et billede af (se flere på hjemmesiden under "venner...". Benjamin charmerede alle med sin hvide kjole og hat, og Annika og Rebekka var også med. Kasper foretrak at blive i sin fodboldtrøje...

Inden da var vi i min boss Ruperts kirke - den største i Botswana. God oplevelse.

Mandag fødselsdag (tak for hilsner) - besøg af kollegerne fra Kgolagano og Canada-vennerne Susan og Glyn

Skrevet i al hast - på vej ud af døren til SYDAFRIKA, GAME DRIVE, BADNING, SOL - OG BEDST AF ALT: VI SKAL HENTE MORMOR OG MORFAR!!!

- SFS

Labels:

Thursday, December 07, 2006

Opkald fra hjemmefronten!

En af de store hjertevarmere er når der er opkald fra Danmark. Her sidder Kasper såmænd på sit værelse og snakker med oldemormor - billedet er taget for 10 min. siden! Tak, fordi du ringede, Gudrun!

Man kan ringe via Global One kort, eller snakke gratis på Skype (navn "Christina and Steen Frøjk Søvndal") eller Messenger (email "soevndal@gmail.com").

I morgen er der sommerferie - hip, hip, hurraaa! Og så skal vi hygge os for vildt og have besøg af svigermor og -far i to uger! Vi glæder os - og vender tilbage med fyldige reportager undervejs...

- SFS

Labels:

Annika til fest i børnehaven

Så er Annika færdig i børnehaven. I går var sidste dag, og Westwood står for døren efter jul. Hun er godt nok lille til at gå i skole - men hun glæder sig også som et lille barn...! Hun har fået Westwood-tøj: Skjorte, skørt, sko, strømper, svømmetøj og taske. Og hun ser rigtig sød ud i det - der kommer nok snart et billede af hende.

Nu bringer vi et billede fra børnehave-festen, hvor julemanden kom forbi med gaver og børnene opførte et krybbespil!

- SFS

Labels:

Tuesday, December 05, 2006

Om vandtemperatur

Lige en service- og statusmeddelelse til vore kunder: I går rundede swimmingpoolen de 30 grader. Dejligt...

- SFS

Labels:

Saturday, December 02, 2006

Try-Athlon

Vi oplever simpelthen så meget her i Botswana, og vi skriver slet ikke om det hele - det gad I nu nok heller ikke læse...

I dag havde Westwood igen stillet an. Denne gang for en Try-athlon, dvs. ikke en hel Ironman, men tæt på...

Kasper i kategorien under 8 svømmede 100m, cyklede 1000m og løb 500m. Han gik til den og fik en flot 2. plads. Næste år er han i samme kategori og ryger måske helt til tops.

Rebekka i kategorien under 10 svømmede 200m, cyklede 2000m og løb 750m. Det var en ordentlig omgang, og hun gik noget kold undervejs. Men som I kan se, havde hun en flot løbestil og gjorde en god figur ved løbet.

- SFS

Labels:

Friday, December 01, 2006

Mere recognition

Jeps, og så blev det Rebekkas tur. I går aftes var de stolte forældre igen på pletten og skød et billede af den ældste, som fik sin recognition for "positive attitude towards school work". Det var skønt at få den, omend vi ikke altid mærker den attitude hjemme... Men læreren har åbenbart lagt mærke til det, og så er anerkendelsen helt sikkert med til at motivere hende yderligere fremover.

Ja, og flere bliver bemærket i dag. Hvem ved hvilken dag det er i dag (ud over Jonas' 18 års fødselsdag)? INGEN i Botswana (og sandsynligvis Syd for Sahara) ville tøve med at svare hvis du spurgte dem: World AIDS Day! ALLE i landet er enten infected eller affected (smittet eller pårørende). Der var march her i Gaborone og samling på en stor plads 2 min. gang fra Kgolagano. Vi (et par stykker fra college) var med til lidt korsang, bøn (som man ikke ville drømme om at udelade ved store samlinger i dette land) og taler. Man kan også blive testet for AIDS på pladsen, hvilket vi dog undlod at gøre. Men endnu engang blev vi mindet om den store katastrofe her, som dræner Afrika for mennesker, livsmod og håb. Kirken er også med, og Principal Rubert fra Kgolagano er på talerstolen - for midt i al lidelsen, toner fanfaren fra Kristus frem til håb og tro for stadig flere mennesker:

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

- SFS

Labels: