Søvndal in Botswana

En side for familie, venner og bekendte - og bare interesserede - til familien Søvndal. For 2 år lærere og missionærer, bosiddende i Botswana. Familien består af Christina, Steen, Rebekka (11 år), Kasper (9 år), Annika (6 år) og Benjamin (4 år).

Wednesday, November 29, 2006

Eksamen og Recognition

Vi nærmer os slutningen af året - på alle måder her, også skolen. På Kgolagano og på Westwood begynder vi på et nyt år efter jul (og sommerferie).

I dag var jeg "invigilator" (eksamenstilsyn) til eksamen på Kgolagano. Det består i at uddele papirer, bede en bøn for eksamen og ellers sidde og holde godt øje med at alt går ordentlig til, tillade folk at gå på toilet osv. Det gik fint i dag, som normalt - intet optøjer dér. Ud over lige fra mig, for jeg tog et billede 10 min. inde i eksamen. Derefter fik jeg både læst en god del af Lukasevangeliet og noget af en bog om traditionel afrikansk religion.

Jeg blev imidlertid afløst af Mr. Majaha, som overtog den sidste times tid, for kl. 11.20 var der Recognition ceremony på Westwood. Vi bringer også et billede fra det, da det bragte meget stolte følelser op i både mor og far. Minsandten om ikke lille Kasper stod der på scenen helt alene og fik overrakt en recognition (anerkendelse) for sin skolegang i 1. klasse. Westwood havde virkelig gjort noget ud af det - noget vi kunne lære meget af i Danmark. Principal Turnbull indledte med at fortælle om hvordan vi alle har brug for anerkendelse i vores liv, og da ikke mindst de små størrelser. Derefter kom hver klasselærer op og gav anerkendende ord til hver enkelt elev. Kasper fik sin award for "consistent effort and hard work, a risk-taker and thinker" ("vedvarende anstrengelse og hårdt arbejde, en med vovemod og en tænker").

Virkelig et godt rygstød til eleverne og en fantastisk oplevelse for os. I morgen er det Rebekkas tur...

- SFS

Labels: ,

Monday, November 20, 2006

Lørdag aften og weekend


Et par oplevelser fra weekenden:

Lørdag aften var vi til 60 års fødselsdag. Hyggeligt! Fra den fattige del af Gaborone (Old Naledi) kom et marimba-band og spillede og dansede i 1½ time. Deres udstyr stemte ikke helt efter vores standard, men rytmen og dansen ligger et godt stykke over vores standard! Det var skønt at høre dem.

Søndag havde vi besøg af 25 venner hernede. Koldt var det, kun lige over 20 grader. Men fint vejr til at spise grill-mad ud på terrassen og hoppe i poolen alligevel.

Se flere billeder på billedsiden - under "hjemmebilleder" og "venner" - og så nogle nye under "game drive", da vi også var ude at se dyr. Bl.a. delte vi vores medbragte chips med nogle sultne aber i Gabs game reserve. Det var sjovt!

- SFS

Labels:

Hvor længe går det???

Vi har det med at blive klogere. Hvad vi gør i dag, er altsammen så fornuftigt.

Vi forstår ikke hvordan man for 1000 år siden kunne sende kristne ud på korstog og slå mennesker af anden tro ihjel i Jesu navn.

Hvordan kunne man dog for 500 år siden brænde almindelige mennesker af på bålet, fordi de var beskyldt for at være trolde og hekse?

Hvorfor drev man sort slavehandel ned gennem 1800-tallet og apartheid i 1900-tallet? Det er ufatteligt!

Men dengang så det sikkert ganske fornuftigt ud. Ligesom det ser ganske fornuftigt ud, som verdens goder er fordelt nu...

Jeg tror - og håber - at man om nogle hundrede år vil tænke: Hvordan kunne Vesten i det 20. og 21. århundrede i katastrofal grad udsulte den tredje verden, mens de selv blev rigere og rigere? Til den tid er skellet forhåbentlig rettet op.

Mahatma Ghandi sagde klogt: Jorden giver nok til alle menneskers behov, men ikke til alles griskhed.

Hvor længe går det??? God, have mercy!


- SFS

Labels:

Friday, November 17, 2006

Bugz på Westwood

For noget tid siden skrev jeg om Bed Bugs i vores soveværelse. Heldigvis er de udryddet nu ved Agnellas kyndige hånd.

Men i går kom de til Westwood. I form af en musical: Bugz, hvor Kasper havde en af rollerne som mean bug (arrigt / ondt insekt). Det var en forrygende oplevelse. Vi bringer et enkelt billede, så I kan se noget af al kreativiteten udfoldet - men der er flere og bedre på billedsiden (http://picasaweb.google.com/soevndal). I kan se Kasper sidde ved Christian på venstre side, også forklædt som mean bug. De skulle, ud over at synge, blæse sæbebobler ud når "Stink bug" (stinkende insekt) kom forbi og dele blomster ud til sidst.

Helt overdådig udsmykning vha. forældre, som træder velvilligt til i en grad, som jeg ikke tror kunne ske i DK. Christina sad ved klaveret og havde indstuderet al musikken og sangen. Også det gik rigtig godt.

I går fik Rebekka endelig overtalt Agnella til at prøve poolen. Det var så stort et historisk øjeblik, at vi bringer et billede af det!

- SFS

Labels:

Eksamenstid

Her er det eksamenstid nu. Jeg har lidt travlt på Kgologano med at rette eksamensopgaver fra sidste eksamen og skrive eksamensopgaver til næste eksamen. Jeg er OT (Old Testament) ansvarlig, og vi har 6 forskellige OT eksaminer. Det er en helt ny opgave for mig, så det er både spændende og tidskrævende!

Men 3 uger endnu, så er der sommerferie! Og midt i sommerferien skal vi fejre jul - det bliver meget underligt!

- SFS

Labels:

Monday, November 13, 2006

Spændende weekend

Lidt nyheder fra weekenden:

Fredag aften var vi til Quiz-night på Westwood sammen med en anden dansk familien (vi gik under navnet "The great danes". Vi var dog ikke så great, da vi endte på sidstepladsen ud af 10 grupper. Men der var da en idyllisk stemning omkring poolen, som I kan se. Her sidder Christina sammen med Dorthe - som er gift med...

...Poul. Og lørdag var vi til hans 40 års fødselsdag-party ved Gaborone Dam - et af de få steder i Botswana hvor man kan se vand. Også et skønt sted, hvor vi sejlede i kano, spillede golf og svømmede i poolen inden der blevet serveret mad. Her er et par billeder fra dagen, men se flere på billedsiden... (http://picasaweb.google.com/soevndal

Søndag kl. 8.30 var vi igen i den lutherske kirke. I dag prædikede den gamle (gode) biskop Rhobinson, og børnene opførte et spil med en del sange. Vores børn var med - som de eneste hvide blandt ca. 40 sorte børn. Vi ærgrede os resten af dagen over at vi ikke havde kameraet med...

Senere på dagen havde vi spændende besøg! To danskere: Birte, som har boet i Ghantzi i Botswana i 20 år, og Dorthe, som var på besøg hos hende. Ghantzi ligger 700 km nordvest fra Gaborone, så det er ikke hver dag hun er på de kanter.

Vi havde en superhyggelig eftermiddag hvor vi snakkede lidt om Danmark, men mere om hendes arbejde. Hun bor midt i en game park med dyr omkring. I sidste uge var der geparder i baghaven!

Og så må vi lige nævne at vi har fået kattekillinger. Der var 6 killinger i vores træ lørdag morgen sammen med deres mor, og vi har stjålet to af dem. De er meget udmagrede, men vi giver dem mælk og mad - og meget kærlig omsorg fra alle fire børn (måske med undtagelse af Benjamin, som er lidt hårdhændet ind imellem).

Labels: ,

Thursday, November 09, 2006

FLERE BILLEDER

Har nogen lyst til at se billeder, så tjek lige den her:

http://picasaweb.google.com/soevndal

Der er tale om en testversion, så der kommer flere snart.

Og giv mig lige et praj, hvis I ikke kan se dem...


Steen

Labels:

En halv dag i Botswana...

Kære dagbog

Der er ikke mange typiske dage i Botswana, men her er et eksempel på en dag:

5.30 Op - til sædvanlig tid (vi havde gæster til næsten midnat, så det var lidt tidligt i dag...). Dagen begynder tidligt, da børnene går tidligt i skole. Bibellæsning i den nye engelske version - det giver meget til sprogindlæringen, ud over at det altid er godt at læse i Guds ord!
5.45 Løbetur sammen med hunden Pichatu. Normalt løber jeg 3 km, i dag nøjedes jeg med 1... Derefter dukkert i poolen (der er allerede over 20 grader)
6.00 Rebekka og Kasper vågner og begynder at gøre klar til skole. I dag var Annika for en gangs skyld allerede vågen på det tidspunkt
6.45 Afgang for Christina, Rebekka og Kasper til Westwood. Timerne begynder 7.05. Jeg bliver hjemme med Annika og Benjamin og gør dem klar til...
7.30 ...børnehaven. I dag var jeg lige inde og høre lidt om hvad de laver. Ellers plejer jeg bare at klappe døren op, og så hopper de ud. Jeg fortsætter til...
8.00 ...Kgologano. Vi har stabsmøde i dag kl. 9.00 (det bliver så kl. 9.20) for første gang siden 15. marts! Lidt langtrukkent, men ok.
12.30 Sidder jeg og skriver weblog. Og om lidt henter jeg børnene og kører hjem og spiser frokost.

Jeg tager noget læsning med hjem. Resten af dagen står på nogle indkøb - bl.a. skal vi i dag købe ny seng (da den anden var hårdt angrebet af Bed Bugz) - heldigvis er det ikke under vores budget! Desuden får vi efter planen en aircondition til vores soveværelse i dag. Men lad os nu se
- de skulle have været der sidste onsdag...

-SFS

Labels:

Tuesday, November 07, 2006

Internet...

Jeg sidder med en "application form for ADSL" - fantastisk, efter 5 ugers ventetid på at få telefon og så noget telefonsnak med firmaet. Skønt! De siger at når jeg faxer papirerne til dem, så går der kun 1-2 uger (måske 3-4), før vi er på nettet. Så skal vi vist have den røde snor frem, for det bliver en stor dag!

- SFS

Labels:

Monday, November 06, 2006

Bed Bugz

Vi har et problem: Christina klør. Hun har gennem de sidste mange uger været plaget af insektbid overalt. I går talte hun 13 stik på den ene lillefinger! Vi troede at det var myg, men i dag har Agnella sporet problemet: Bed Bugz (direkte oversat senge-insekter). De er overalt i vores soveværelse, og hun er gået til kamp mod dem med nogle temmeligt giftige kemikalier. Så i nat sover vi i Annika og Benjamins værelse. Dem har vi aldrig set i Danmark...

Ellers har vi haft en god weekend med en eksta fridag fredag. Både voksne og børn nød at være sammen med "gamle" venner (som vi har kendt igennem 2 måneder nu!), og vi besøgte også nogle nye venner ude i bushen - en amerikaner, gift med en Kenyaner, og deres tre børn. I søndags var vi for anden gang i den lutherske kirke, som ser ud til at være rigtig god. Ingen organist (!), men rigtig, rigtig god sang! Der var børnekirke med ca. 40 børn, og de er i gang med at øve til et julespil til en gudstjeneste.

Her et stemningsbillede fra putningen i fredags, hvor Rebekka læste Totte-bog for Annika og Benjamin

- SFS

Labels:

Wednesday, November 01, 2006

Lerala tur/retur

I lørdags pakkede Glyn Jones og jeg bilen og kørte 6 timer nordøst til byen Lerala. Der er 7.000 indbyggere, alle sorte - hvilket medførte stor interesse da vi kom. De råbte "makgowa, makgowa" (hvide, hvide) til os, og vi hilste på en masse mennesker. I byen er der én asfaltvej og én grusvej - resten er sand!

Vi mødtes med præsten for "The Great Eden", en af de 45 African Independent Churches i byen: Moruti (= præst) Mokone (på billedet er det ham med glorien på hovedet...) og hans kone: Maamoruti (præstekone) Mokone. Var med til deres 3 timer lange gudstjeneste - en oplevelse i sig selv med mange læsninger, bønner, ½ times dans og afrikansk flerstemmig sang. Bagefter kørte vi ud til en familie hvis 28-årige søn netop var død om natten, sandsynligvis af AIDS - men det snakker man ikke om i Botswana. Lerala er et af de hårdest ramte områder. 40 % af den voksne befolkning er smittet, gennemsnitsalderen omkring 35, 40 % af børnene vokser op uden forældre. Vi holdt en andagt ved huset, og begravelsen skal være på lørdag, så hele familien til den døde vil være der i løbet af ugen.

Mandag kørte vi til Tuli Blocks, ca. 3 t kørsel videre østpå, og tilbragte en nat på en game lodge, dvs. et sted hvor man kan se vildt. Vi var på game drive og så løver, zebraer, giraffer, jakal, hyæne m.fl. Vildt godt! Tirsdag eftermiddag var vi hjemme igen efter en oplevelsesrig tur!

Labels: