International celebration på Westwood

Undskyld sproget - "International celebration" betyder "International fest".

I går 18-20 var der vægt på det internationale aspekt på børnenes og Christinas skole. Der er børn fra 45 nationer, og 20 af dem viste forskellige ting frem: Sange, danse, poesi, sketches osv. Vi fra de skandinaviske lande indledte ballet med "Santa Lucia" med lys og sang. Benjamin var meget populær i sin hvide kjole! En helt igennem kanon aften med mange spændende indslag.

Her er nogle koreanske piger, som viser en traditionel dans:

Nyt fence og gate

Den anden dag skrev jeg lidt om gaten. I dag bliver "Power Gate" færdige med en helt ny facade til vores grund, om alt går efter planen. Det er vores udlejere, BCC (Botswana Council of Churches), som klarer den sag. I kan se lidt af processen på billederne her.

Arbejdet foregår på gammeldags manér! De stiller 10-14 mand og skiftes til at arbejde. Min. halvdelen af dem snakker sammen, skriver sms-er, laver mad (varm grød, lavet i deres medbragte gryde) eller hviler sig. Men de har alligevel været hurtige - to dage til et nyt hegn, det er fint.

Her er et billede af cementblanderen...

















-SFS

Sport i haven og gæster ved gaten

I går fik jeg sat et basketball-net op til Kasper. "Det var den bedste dag i Afrika!", sagde han da han skulle sove - så helt forgæves var det ikke. Han giver nu både fodbold- og basketballundervisning til hele familien, især Benjamin.

I går kom der - igen - gæster ved vores gate for at spørge om penge eller mad. Andre spørger om at få et "piece-job", dvs. arbejde i en time eller to til dagen og vejen. Det er den modsatte verden af Danmark - ham i går var tynd som papir og måske på sine sidste dage, hvem ved. Vi bliver rådet til at lade være med at give noget, selvom det river i hjertet at se alle disse forarmede mennesker.

-SFS

Første dag uden pool!!!

Så har vi en hjemmeside. Kom ikke her...! Indtil videre kan man læse vores fællesmails, men det skal snart blive anderledes!

I går var - så vidt jeg husker - første dag hvor vi ikke havde børn i poolen. Ikke fordi det var for koldt, men Kasper og Rebekka var til fødselsdag på en restaurant, og de små nåede det ikke. Vi havde desuden udefra-hjælp både til inden- og udendørs, da hushjælp Agnella stadig ikke er vendt tilbage.

Men i dag skal det være igen! Det er varmt, varmt, varmt...

- SFS

1. fællesmail

Kære familie og venner i Danmark

Hermed vil vi med glæde sende jer den første fællesmail fra Botswana. Vi har nu været her siden fredag - så næsten en uge - og der er allerede sket helt ufattelig mange ting, så vi ved ikke helt hvor vi skal begynde og ende... Men det er selvfølgelig naturligt at starte med rejsen herned. Det var meget hårdt at tage afsked med Danmark - og især jeg (Christina) var klar til at droppe det hele, da vi stod i Kastrup lufthavn og sagde farvel til den søde afskedskomité af familie og LTC-ere der var mødt op. Men vi fortsatte dog alligevel - og turen gik også rigtig godt, selvom det var en meget lang tur. Og vi var meget trætte og glade da vi endelig fredag aften kom frem til vores danske venner, Dorthe og Poul i Gaborone, hvor vi bor lige for tiden. Vi blev bare mødt med åbne arme og lækker mad ude på terrassen ved siden af den store den store swimmingpool med levende lys rundt omkring osv. Rigtig idyl!

De første dage i Botswana har været meget travle, da jeg allerede mandag morgen kl. 8 skulle starte med lærermøder hele dagen (efter den dag var jeg igen klar til at rejse hjem igen...) Der var så mange nye mennesker og indtryk - og jeg blev så træt af at snakke engelsk en hel dag. Men allerede her 3 dage efter er jeg mere rolig igen - og synes også det er vildt spændende at møde så mange nye mennesker fra alverdens lande. Og somme tider tager jeg endda mig selv i at tænke lidt på engelsk (hvor vildt!). Jeg synes det er gået godt med at komme i gang med at undervise, selvom det kræver meget forberedelse. Men i dag fik jeg en fantastisk kommentar fra 6. klasse: "Det er bare den bedste musik-time vi nogensinde har haft". Dejligt. Det giver lige energi nok til at fortsætte arbejdet...

Nå, men tirsdag morgen startede børnene så i skole - med deres fine skoleuniformer på. Det var endnu en hård dag. De forstod ikke en pind og skulle jo også møde ufattelig mange nye mennesker og indtryk. Men igen må vi sige at allerede her 2 dage efter går det fremad. Kasper har fået en ven i sin klasse og han har lært flere engelske ord i dag. De er meget søde til at tage sig af ham og hjælpe ham med at lære sproget. Han er efter deres anvisning startet i 2. klasse, så det er noget hårdt for ham, da de har gået i skole 1½ år længere end ham. Men aldersmæssigt er det der han hører til. Vi ved ikke endnu om han bliver på det niveau. Det vil tiden vise... Når jeg har en fritime går jeg ind i hans klasse for at oversætte - og ellers har han ind imellem Dorthe med.

Rebekka forstår tydeligvis en del engelsk, men har svært ved at snakke, Men hendes lærer sagde begejstret til mig i dag at hun havde sagt noget til ham på engelsk, så det er første skridt på vejen. Og der er også nogle søde piger i hendes klasse. I morgen skal hun lære klassen at sige "Hej, hvordan har du det? Jeg har det godt. Tak." - på dansk. Det var hendes lektie.

I næste uge starter svømmesæsonen på skolen - Westwood, og så får alle klasser svømning en gang om ugen i deres udendørs store svømmestadion. Det er alle tiders (selvom vi også svømmer hver dag efter skole i Dorthe og Pouls store pool).

Annika og Benjamin var for første gang på besøg i deres nye børnehave i går. Det var bare en alletiders pre-school. De legede og sang og dansede under ledelse af kyndige og rytmiske Afro-damer, så det var fint. I dag var de der selv et par timer og det gik rigtig godt. Det er så dejligt at de har hinanden. De var så stolte med hver deres taske på ryggen med madpakke i - og de gik og sagde "my name is Annika" og "my name is Benjamin". De glæder sig til at komme i børnehave igen i morgen.

I morgen, fredag, har jeg taget en fridag (hvor Dorthe tager mine timer), så jeg kan komme med og se Annika og Benjamins børnehave - og så jeg - sammen med Susan (vores venner fra Canada) kan komme ud og købe lidt møbler mm. til vores hus. Vi er rigtig godt i gang med at gøre huset klar til at flytte ind. I dag har vi gjort skabe rent og er begyndt at pakke lidt ud og sætte på plads. Børnene har det som juleaften, når de pakker deres ting ud fra Danmark - og de elsker at indrette deres nye værelser m.m. Det er dejligt at se.

Vores hushjælp, Agnella, skulle have været her fra 1. september, men hun har haft problemer med sit pas (fra Zimbabwe), så hun kommer først i aften, så fra i morgen er vi godt hjulpet med at gøre huset helt klar til indflytning. Vi håber på at flytte ind i weekenden, selvom vi er inviteret i byen både fredag og lørdag aften. Fredag aften hos Principal (Brian Turnbull) fra min skole - sammen med alle nyansatte og bestyrelsen fra skolen med familier. Og lørdag aften hos Steens kollega fra hans job på det teologiske institut, hvor han skal undervise lidt. Han har fået sit eget kontor der - og glæder sig over god internet forbindelse der m.m. Han er ikke kommet i gang endnu, for der er såååå meget at ordne her de første dage - med bil, hus, indkøb, børn, opholdstilladelse osv osv. Og alting tager laaaang tid her...

Ellers prøver vi også at øve os på at køre i den "forkerte" side af vejen. Det går fint for Steen, men ikke godt for mig, så jeg prøver at aftale med folk at de vil køre mig rundt indtil videre.

Steen er i øvrigt også startet på to-ugers kursus (1 time hver dag) i setswana (lokalsproget), så han øver sig på Dorthe og Pouls hushjælp som er fra Botswana. Det er vist meget sjovt.

Nå, nu er jeg træt. Vi møder i skole kl. 7 hver dag, så det er bare med at komme tidligt op. Så jeg må hellere komme i gang med at smøre de 5 madpakker der skal til...

Tak fordi vi ved at vi har så mange søde mennesker der tænker på os i Danmark. Jeg spurgte Rebekka om der var noget jeg skulle huske at skrive - og hun sagde: Ja, at vi savner dem! Og det er rigtigt.

Men alt i alt så er vi taknemmelige og glade for at være her og få en helt anderledes og uforglemmelig oplevelse.

Endnu engang: Velkommen til Botswana. Vi vil tage imod jer med åbne arme! Og god mad på terassen!

Mange kærlige hilsner fra os

Rebekka, Kasper, Annika, Benjamin, Steen og Christina

ps. Vi vedhæfter billede af vores nye hus og så børnene på vej til første skoledag i skoleuniformer.

--

Christina and Steen Frøjk Søvndal
Box 33, Gaborone

Botswana

+4551909343 / +4520774005
soevndal@gmail.com

2. fællesmail

Kære familie og venner

Her kommer en lille hilsen mere fra Botswana. Vi nyder på mange måder stadig at være her. Vi har haft en dejlig rolig weekend med tid til at flytte mere ind i vores hus. Vi har efterhånden fået anskaffet os de mest nødvendige ting - såsom hund, lille swimmingpool og teressemøbler. Vi mangler dog stadig en bil, men kan låne lidt forskellige biler til at starte med.

Vi har også været i circus her i weekenden. Det var meget spændende for os alle - med tigre, løver, elefanter, heste mm. Det var vores første møde med de vilde dyr i denne omgang, men dem regner vi med at se mere til hen ad vejen!

I morgen er det skoledag igen. Men nu er vi efterhånden ved at vide hvad en skoledag går ud på, så det er dejligt at føle sig lidt mere hjemme. Selvom sproget stadig kan være lidt svært for os alle, så hjælper det dog for hver dag. Rebekka og Kasper træner flittigt hver dag med engelsk læsning og skrivning. Og jeg prøver at øve mig ved at snakke så meget som muligt.

I næste uge starter Kasper med at gå til musical og ekstra svømning på skolen, og Rebekka starter til gymnastik, ekstra svømning og udvidet tegnekursus. Det glæder de sig til.

På onsdag har Annika og fødselsdag. Det bliver festligt. Hun skal selvfølgelig have en kage med til at dele ud i børnehaven - og så skal vi have fødselsdagsfest på teressen efter skoletid med besøg af bla vores danske venner og canadiske venner. Og mon ikke en del af tiden kommer til at gå med at bade i vores lille nye pool? Vi vil selvfølgelig mangle jer til den her fødselsdagsfest - og vi ville ønske I kunne komme og være med til at opleve de mange nye og anderledes ting hernede!

Vi sender lige nogle billeder med af vores hverdag her!!!

Mange knus fra os 6

Christina

P.S. Vil nogen videresende mailen til Hanne og Flemming i Snedsted + Dorte og Robert i Fjellerup (endnu engang)?

3. fællesmail

Kære familie og venner

Nu er det vist min (læs: Steen) tur til at skrive, efter at Christina har skrevet de første par gange. Vi mangler stadig internet (og telefon), så vi skal afsted hver gang for at sende og modtage mails. Vi ville gerne besvare flere mails end vi gør. Vi beklager - også når vi på det skammeligste har afbrudt nogle af jer på msn eller Skype - det er altså fordi vi må stjæle os lidt til Internet-tid. Det bliver bedre når vi får bredbånd (hvilket betyder at vi ikke skal betale pr. minut og slipper for hyletonen - hastigheden er ikke meget bedre end telefonlinien og er ustabil, især i arbejdstiden...)! Men tak for ethvert pip fra jer - det betyder meget for os!

Jeg er også ved at komme i omdrejninger, hvad angår arbejde - som Christina, der arbejder på højtryk på Westwood. Hun klarer det så flot. Jeg skal være lærer på et teologisk college ved navn Kgologano (betyder "pagt" på Setswana), som uddanner præster og forkyndere til kirker af alle slags i Botswana. Jeg skal undervise i Gammel Testamente og lederskab + måske noget Ny Testamente. Indtil videre sker der dog ikke så meget, da stedet er i en meget omskiftelig situation med ny principal og en noget ændret vision. Eller dvs. vi er i gang med at finde visionen for stedet, så derfor er der stort set ingen undervisning her i efteråret. Der er nogle interessante kolleger på skolen, så jeg er optimistisk mht. at komme til at undervise, men jeg ved endnu ikke om jeg helt passer ind. Jeg skal læse mig ind på en masse nyt, bl.a. traditionel afrikansk religion og teologi og den nationale (og kontinentale) katastrofe: HIV / AIDS, som sætter fortegnet for meget af virkeligheden her, også den teologiske. Folk går konstant til begravelser (som tager flere timer!), og i nogle byer er gudstjenesterne om søndagen ofte simpelthen afløst af begravelser.

Mit andet projekt er at arbejde sammen med nogle canadiske missionærer. De arbejder som næsten de eneste her blandt de såkaldte AIC-kirker (African Independent Churches), som faktisk tæller ca. 80% af de kristne her. Disse kirker er ikke opstået fordi der er kommet missionærer ned fra "mainline churches" (dvs. luthersk, reformert, katolsk osv.), men kommer i højere grad fra afrikanerne selv. Det betyder at der er meget mere traditionel afrikansk kultur dér (fx sang, musik, dans osv., men desværre også mange okkulte fænomener og en noget blandet teologi). Man finder også rigtig mange fattige i AIC-kirkerne, så dem forsøger vi også at at hjælpe - selv om det er lidt som at smide salt i et stort hav. I et stort område i Gaborone ved navn Old Naledi bor der rigtig mange fattige. Vi var der den anden dag for at hente fire flyttefolk til vores nye klaver. De hjalp ca. 1½ time og delte 100 Pula (= 100 kr.) - det er en rigtig god løn for dem.

Her er et billede fra vores fælles andagt i fredags - nogle gange er vi lidt mere friske end denne morgen... Forstanderen er nr. 2 fra højre, og yderst th. er en nordmand, så vi kommunikerer af og til på modersmålene.

Det tager ellers SÅ lang tid at få alting i orden - dels fordi der altid er meget når man sådan skifter omgivelser i en grad som vi har gjort, dels fordi alting går laaaangsomt her. I går måtte jeg vente et pænt stykke tid i en sportsbutik fordi ekspedienten ved disken liiige skulle være færdig med at rense ører! Et andet eksempel er vores bankkonto - som indtil videre stadig er ikke-eksisterende. Jeg har været dernede tre gange nu - de første to gange for at hente nogle papirer og formularer, og da jeg så dukkede op tredje gang og troede jeg havde det hele, fik jeg at vide at jeg ikke kunne åbne en konto fordi min løn var for lille! Så næste gang skal jeg have Christina med, hendes kontrakt med skolen + en bekræftelse på at hun er ansat, vores begges pas og opholdstilladelser + nogle formularer som vi har udfyldt. Så håber vi bare at 4. gang er lykkens gang og at der ikke er for lang ventetid!

En anden ting er at man altid skal ud at køre for at få noget gjort. Hvad vi i DK ordner over nettet eller via banken, klarer man med personlig kontakt her (måske kunne vi lære lidt af det - men også kun lidt!). Fx skal jeg også til forsikringsselskabet for bilen for fjerde gang - først kom jeg i kontaktens frokostpause (#"¤"!%!), anden gang for at fortælle dem at jeg gerne vil have en forsikring og tredje gang for at hente policen. Og nu skal jeg så snart hen og betale beløbet kontant.

Der er flere sjove ting. Serviceniveauet er generelt højt, fx i butikker hvor man bare sætter sine varer på disken, og så står der en sød pige og pakker ALT ind i poser (jeg tror vi har i omegnen af 200 poser her efter en måned...) og sætter det tilbage i vognen. Eller tankstationerne hvor man bare triller ind og bliver siddende i bilen, mens de fylder benzin på og vasker vinduerne. Annikas og Benjamins børnehave er et kapitel for sig - en ægte drive-in-børnehave, hvor jeg aldrig behøver at komme ud af bilen. Jeg svinger ind ved indgangen til børnehaven, klapper dørene op og så trækker de børnene ud af bilen og går afsted med dem. Tilsvarende ved afhentning: De kommer med børnene og sætter dem ind i bilen, så snart jeg åbner døren. Men de har det rigtig godt og fortæller hver dag om hvad de har lavet. Annika hænger som forventet meget sammen med Benjamin, men hun bliver mere og mere selvstændig. I denne uge klarede hun en tur til et museum uden Benjamin.

Kasper og Rebekka er stadig i indkøringsfasen på Westwood International School (www.westwood.ac.bw ). Det tager tid at falde til, især med det engelske. Kasper er heldig at være i klasse med en anden dansker, mens Rebekka er mere på egen hånd og kæmper hårdere. "Jeg forstår ingenting", "jeg hader skolen" og lignende udtryk kommer af og til fra hende. Derfor har vi særlig opmærksomhed på hende for tiden. Den anden dag sagde hun dog: "Det er nu ikke så dårligt her i Afrika, altså efter skole. Vejret er så dejligt - hverken for varmt eller for koldt" - så der er også lyspunkter. Og lyspunkterne bliver heldigvis flere og flere som tiden går. Vi har det også alle godt i vores dejlige hjem, som virkelig er et hjem nu - endda med klaver, som I kan se her:

Til bil-interesserede: Vi har købt bil efter 3½ uges intens søgen. En VW Caravelle fra 2001 til lidt under 60.000,- - det er forrygende billigt ift. danske priser. Vi har kigget på mange biler med 4-hjulstræk og automatgear, men får i stedet masser af plads og god brændstoføkonomi, så det er det helt rigtige til os! Her har vi Kasper foran bilen:

Vi håber at vi har alle mailadresser med på jer som vil modtage mails - men hvis nogle gerne vil på, så skriv gerne tilbage. Og hvis I af den ene eller anden grund ikke vil modtage flere mails fra os, så skriv endelig tilbage og bed os slette jer.

Vi nyder ellers også at have en fuldtids-hushjælp her. Det er Agnella fra Zimbabwe. Hun arbejder hos os for at tjene penge nok til at sin søn kan gå på kostskole i Zimbabwe. Agnella ordner alt hvad der hedder vasketøj, strygetøj, rengøring, opvask, have mm. Det er en stor hjælp i hverdagen. Men desværre rejste hun fredag morgen til Zimbabwe, fordi hendes søn havde slået hovedet i skolen og har sovet siden onsdag (bevidstløs). Det er vi kede af, og vi er spændte på at følge hende og hendes søn - og imens mangler vi hende meget, men vi finder nok en hjælper, som kan træde til en dag eller to...

Vi oplever meget - og taknemmelige for det. Det er en stor udfordring for os alle - og en god lektie for livet at lære så mange forskellige kulturer og nationaliteter at kende.

Til sidst vil vi ønske jer alle en god efterårsferie. Vi har jo desværre ikke efterårsferie, men ser frem til sommerferie fra 7. december - 16. januar. Her kommer lige et billede fra Annikas fødselsdag, hvor hun delte kage ud i børnehaven. Hun havde en rigtig god dag - og var meget stolt over at være "five years old"...

Vi sender mange hilsner her fra varmen til jer alle.

Christina og Steen + fam.