Svundne glade dage...

...låner vi tilbage, mens vi gamle drenge sidder sammen her

- skrålede vi som spejdere i gamle dage, med særlig vægt på DRENGE, da vi fik KFUK'erne med og kæmpede om at råbe højest.

Spejderlivet var uden for kategori, og det har Rebekka og Kasper erfaret i dette term, hvor Dorthe og jeg har kørt "Scouts" hver mandag på Westwood, sluttende med en overnatning sidste nat. Først sætter de telt op sammen med Augustine, Christian og Seye. På det andet billede laves der rebstige med Rebekkas gruppe. Vi lavede mad over bål og havde løb, svømning, bålhygge og alt det, der hører sig til sådan en lejr. Inklusive for lidt søvn, så vi er alle trætte nu.

Kalenderen for søndag er til en forandring tom efter kirketid, så det er skønt. Så får vi se, om vi finder på noget...

- SFS

Ferie - og sidste nyt (revideret)

Vi har ferie!!! De næste 4½ uge skal vi slappe af, køre ca. 5.000 km til Namibia (der kommer nok en historie ud af det), lade op, svømme igen efter en kold vinter og mange andre skønne ting.

I denne uge har jeg dog lidt arbejde på Kgolagano med eksaminer og møder - men på fredag stikker vi af!

Lige nogle billeder fra siden sidst: på Westwood til Rebekkas musical "The Princess and the Pea" ("Prinsessen på ærten"), og onsdag d. 15. vækkede vi Agnella til fødselsdagssang kl. 6.45, lige inden børnene stak af i skole. Hvad vi ikke vidste, var at hun faktisk fylder 40! På billedet er ud over os Agnella og hendes søn, Shingi, som er hos os i ferien. Og de sidste to billeder er fra d. 22. august, hvor Shingi sandelig fyldte 15. Hyggelig dag med masser af gæster, legepladstur og feststemning.

- SFS

Tilbage fra tur - og nedtaelling til loerdag

Denne weekend boed paa flere gode oplevelser, af hvilke jeg vil naevne et par stykker:

- Kasper var som naevnt til svoemmegala fredag, og fik en tredjeplads i Breast Stroke (brystsvoemning) og minsandten en foersteplads i Back Stroke (rygcrawl). Det var godt klaret af ham, for det var et gala for de bedste svoemmere i det sydlige Botswana. Og som flere laerere sagde til ham - "for et halvt aar siden kunne du jo hverken snakke engelsk eller svoemme, saa der er sket meget i det halve aar!" (Kasper mener nu at han kunne svoemme allerede i DK - og det er ogsaa rigtigt, men det giver meget at gaa til svoemning 5 gange om ugen).

- vores Kgolagano-tur var overordnet en god tur. I to faengsler moedte vi i alt 10 studenter. Vi besvarede deres spoergsmaal, bad sammen med dem og opmuntrede dem til deres studier. Stor glaede over vores besoeg, men ogsaa frustrationer. En sagde: Naar jeg kommer ud i 2020, hvad skal jeg saa bruge mine studier til? - han havde siddet der siden 1993.

Efter en game drive (saa naesehorn, zebraer, giraffer, gemsbok og mange andre antoloper m.m.), koerte vi til Palapye og holdt en kursusdag loerdag for 12 studenter. Vi var ikke selv helt tilfredse med programmet, men de var vist egentlig meget glade for det.

- ellers taeller vi dage til familien Soevndal fra DK kommer til weekenden. Det bliver rigtig godt at se dem efter 7 maaneder. Ja, og vi kan meddele interesserede folk at billetter herned er ret billige for tiden! - saa velkommen!

- denne computer er desvaerre ikke saa god, saa vi laegger stadig ikke billeder ud paa nettet. Men vi vender frygteligt tilbage med billeder, naar familien kommer herned med vores egen computer igen!

- SFS (med bistand fra fruen, som hermed har faaet sin debut paa bloggen!)

Første skoledag!

Så er det alvor igen. Rebekka og Kasper vender tilbage til pinebænken, nu i year 5 og 2 - og så slår Annika følge i børneklassen, som hernede hedder Reception ("modtagelsen" - ligesom på sygehuset). Utroligt, at hun er kommet så vidt. Hun er jo ikke meget større end de bolde i baggrunden!

Pinebænken er nu ret beset et helt forkert ord at bruge om skolen. Mange omtaler Westwood som "verdens bedste skole" - en betegnelse som måske er lidt overdrevet, men der er tale om et fantastisk sted med skønne mennesker og et internationalt undervisningsprogram, der får det bedste frem i studenterne. Annika har til gengæld så måske fået verdens bedste lærer - Mrs. Turnbull, principal's kone. Annika og hun er allerede blevet rigtig gode venner.

På det andet billede har vi linet hele dansker-holdet op - vores tre og Frederikke og Christian + Maeyken fra Canada, som fra i år skal gå på Westwoods Internationale linie.

Og jeg er også godt i gang på Kgolagano. I nat kl. 3.30 satte jeg det sidste punktum for karaktergivningen i Gammel Testamente. 55 opgaver på gennemsnitligt ca. 8 sider var en ordentlig mundfuld, og da jeg som den stolte far måtte op kl. 6 for at tage billeder til webloggen (jo, jo - hvad gør vi ikke for vores kunder...), så går jeg vist tidligt i seng i aften!

- SFS

Try-Athlon

Vi oplever simpelthen så meget her i Botswana, og vi skriver slet ikke om det hele - det gad I nu nok heller ikke læse...

I dag havde Westwood igen stillet an. Denne gang for en Try-athlon, dvs. ikke en hel Ironman, men tæt på...

Kasper i kategorien under 8 svømmede 100m, cyklede 1000m og løb 500m. Han gik til den og fik en flot 2. plads. Næste år er han i samme kategori og ryger måske helt til tops.

Rebekka i kategorien under 10 svømmede 200m, cyklede 2000m og løb 750m. Det var en ordentlig omgang, og hun gik noget kold undervejs. Men som I kan se, havde hun en flot løbestil og gjorde en god figur ved løbet.

- SFS

Mere recognition

Jeps, og så blev det Rebekkas tur. I går aftes var de stolte forældre igen på pletten og skød et billede af den ældste, som fik sin recognition for "positive attitude towards school work". Det var skønt at få den, omend vi ikke altid mærker den attitude hjemme... Men læreren har åbenbart lagt mærke til det, og så er anerkendelsen helt sikkert med til at motivere hende yderligere fremover.

Ja, og flere bliver bemærket i dag. Hvem ved hvilken dag det er i dag (ud over Jonas' 18 års fødselsdag)? INGEN i Botswana (og sandsynligvis Syd for Sahara) ville tøve med at svare hvis du spurgte dem: World AIDS Day! ALLE i landet er enten infected eller affected (smittet eller pårørende). Der var march her i Gaborone og samling på en stor plads 2 min. gang fra Kgolagano. Vi (et par stykker fra college) var med til lidt korsang, bøn (som man ikke ville drømme om at udelade ved store samlinger i dette land) og taler. Man kan også blive testet for AIDS på pladsen, hvilket vi dog undlod at gøre. Men endnu engang blev vi mindet om den store katastrofe her, som dræner Afrika for mennesker, livsmod og håb. Kirken er også med, og Principal Rubert fra Kgolagano er på talerstolen - for midt i al lidelsen, toner fanfaren fra Kristus frem til håb og tro for stadig flere mennesker:

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

- SFS

Eksamen og Recognition

Vi nærmer os slutningen af året - på alle måder her, også skolen. På Kgolagano og på Westwood begynder vi på et nyt år efter jul (og sommerferie).

I dag var jeg "invigilator" (eksamenstilsyn) til eksamen på Kgolagano. Det består i at uddele papirer, bede en bøn for eksamen og ellers sidde og holde godt øje med at alt går ordentlig til, tillade folk at gå på toilet osv. Det gik fint i dag, som normalt - intet optøjer dér. Ud over lige fra mig, for jeg tog et billede 10 min. inde i eksamen. Derefter fik jeg både læst en god del af Lukasevangeliet og noget af en bog om traditionel afrikansk religion.

Jeg blev imidlertid afløst af Mr. Majaha, som overtog den sidste times tid, for kl. 11.20 var der Recognition ceremony på Westwood. Vi bringer også et billede fra det, da det bragte meget stolte følelser op i både mor og far. Minsandten om ikke lille Kasper stod der på scenen helt alene og fik overrakt en recognition (anerkendelse) for sin skolegang i 1. klasse. Westwood havde virkelig gjort noget ud af det - noget vi kunne lære meget af i Danmark. Principal Turnbull indledte med at fortælle om hvordan vi alle har brug for anerkendelse i vores liv, og da ikke mindst de små størrelser. Derefter kom hver klasselærer op og gav anerkendende ord til hver enkelt elev. Kasper fik sin award for "consistent effort and hard work, a risk-taker and thinker" ("vedvarende anstrengelse og hårdt arbejde, en med vovemod og en tænker").

Virkelig et godt rygstød til eleverne og en fantastisk oplevelse for os. I morgen er det Rebekkas tur...

- SFS

Bugz på Westwood

For noget tid siden skrev jeg om Bed Bugs i vores soveværelse. Heldigvis er de udryddet nu ved Agnellas kyndige hånd.

Men i går kom de til Westwood. I form af en musical: Bugz, hvor Kasper havde en af rollerne som mean bug (arrigt / ondt insekt). Det var en forrygende oplevelse. Vi bringer et enkelt billede, så I kan se noget af al kreativiteten udfoldet - men der er flere og bedre på billedsiden (http://picasaweb.google.com/soevndal). I kan se Kasper sidde ved Christian på venstre side, også forklædt som mean bug. De skulle, ud over at synge, blæse sæbebobler ud når "Stink bug" (stinkende insekt) kom forbi og dele blomster ud til sidst.

Helt overdådig udsmykning vha. forældre, som træder velvilligt til i en grad, som jeg ikke tror kunne ske i DK. Christina sad ved klaveret og havde indstuderet al musikken og sangen. Også det gik rigtig godt.

I går fik Rebekka endelig overtalt Agnella til at prøve poolen. Det var så stort et historisk øjeblik, at vi bringer et billede af det!

- SFS

Bed Bugz

Vi har et problem: Christina klør. Hun har gennem de sidste mange uger været plaget af insektbid overalt. I går talte hun 13 stik på den ene lillefinger! Vi troede at det var myg, men i dag har Agnella sporet problemet: Bed Bugz (direkte oversat senge-insekter). De er overalt i vores soveværelse, og hun er gået til kamp mod dem med nogle temmeligt giftige kemikalier. Så i nat sover vi i Annika og Benjamins værelse. Dem har vi aldrig set i Danmark...

Ellers har vi haft en god weekend med en eksta fridag fredag. Både voksne og børn nød at være sammen med "gamle" venner (som vi har kendt igennem 2 måneder nu!), og vi besøgte også nogle nye venner ude i bushen - en amerikaner, gift med en Kenyaner, og deres tre børn. I søndags var vi for anden gang i den lutherske kirke, som ser ud til at være rigtig god. Ingen organist (!), men rigtig, rigtig god sang! Der var børnekirke med ca. 40 børn, og de er i gang med at øve til et julespil til en gudstjeneste.

Her et stemningsbillede fra putningen i fredags, hvor Rebekka læste Totte-bog for Annika og Benjamin

- SFS

International celebration på Westwood

Undskyld sproget - "International celebration" betyder "International fest".

I går 18-20 var der vægt på det internationale aspekt på børnenes og Christinas skole. Der er børn fra 45 nationer, og 20 af dem viste forskellige ting frem: Sange, danse, poesi, sketches osv. Vi fra de skandinaviske lande indledte ballet med "Santa Lucia" med lys og sang. Benjamin var meget populær i sin hvide kjole! En helt igennem kanon aften med mange spændende indslag.

Her er nogle koreanske piger, som viser en traditionel dans:

1. fællesmail

Kære familie og venner i Danmark

Hermed vil vi med glæde sende jer den første fællesmail fra Botswana. Vi har nu været her siden fredag - så næsten en uge - og der er allerede sket helt ufattelig mange ting, så vi ved ikke helt hvor vi skal begynde og ende... Men det er selvfølgelig naturligt at starte med rejsen herned. Det var meget hårdt at tage afsked med Danmark - og især jeg (Christina) var klar til at droppe det hele, da vi stod i Kastrup lufthavn og sagde farvel til den søde afskedskomité af familie og LTC-ere der var mødt op. Men vi fortsatte dog alligevel - og turen gik også rigtig godt, selvom det var en meget lang tur. Og vi var meget trætte og glade da vi endelig fredag aften kom frem til vores danske venner, Dorthe og Poul i Gaborone, hvor vi bor lige for tiden. Vi blev bare mødt med åbne arme og lækker mad ude på terrassen ved siden af den store den store swimmingpool med levende lys rundt omkring osv. Rigtig idyl!

De første dage i Botswana har været meget travle, da jeg allerede mandag morgen kl. 8 skulle starte med lærermøder hele dagen (efter den dag var jeg igen klar til at rejse hjem igen...) Der var så mange nye mennesker og indtryk - og jeg blev så træt af at snakke engelsk en hel dag. Men allerede her 3 dage efter er jeg mere rolig igen - og synes også det er vildt spændende at møde så mange nye mennesker fra alverdens lande. Og somme tider tager jeg endda mig selv i at tænke lidt på engelsk (hvor vildt!). Jeg synes det er gået godt med at komme i gang med at undervise, selvom det kræver meget forberedelse. Men i dag fik jeg en fantastisk kommentar fra 6. klasse: "Det er bare den bedste musik-time vi nogensinde har haft". Dejligt. Det giver lige energi nok til at fortsætte arbejdet...

Nå, men tirsdag morgen startede børnene så i skole - med deres fine skoleuniformer på. Det var endnu en hård dag. De forstod ikke en pind og skulle jo også møde ufattelig mange nye mennesker og indtryk. Men igen må vi sige at allerede her 2 dage efter går det fremad. Kasper har fået en ven i sin klasse og han har lært flere engelske ord i dag. De er meget søde til at tage sig af ham og hjælpe ham med at lære sproget. Han er efter deres anvisning startet i 2. klasse, så det er noget hårdt for ham, da de har gået i skole 1½ år længere end ham. Men aldersmæssigt er det der han hører til. Vi ved ikke endnu om han bliver på det niveau. Det vil tiden vise... Når jeg har en fritime går jeg ind i hans klasse for at oversætte - og ellers har han ind imellem Dorthe med.

Rebekka forstår tydeligvis en del engelsk, men har svært ved at snakke, Men hendes lærer sagde begejstret til mig i dag at hun havde sagt noget til ham på engelsk, så det er første skridt på vejen. Og der er også nogle søde piger i hendes klasse. I morgen skal hun lære klassen at sige "Hej, hvordan har du det? Jeg har det godt. Tak." - på dansk. Det var hendes lektie.

I næste uge starter svømmesæsonen på skolen - Westwood, og så får alle klasser svømning en gang om ugen i deres udendørs store svømmestadion. Det er alle tiders (selvom vi også svømmer hver dag efter skole i Dorthe og Pouls store pool).

Annika og Benjamin var for første gang på besøg i deres nye børnehave i går. Det var bare en alletiders pre-school. De legede og sang og dansede under ledelse af kyndige og rytmiske Afro-damer, så det var fint. I dag var de der selv et par timer og det gik rigtig godt. Det er så dejligt at de har hinanden. De var så stolte med hver deres taske på ryggen med madpakke i - og de gik og sagde "my name is Annika" og "my name is Benjamin". De glæder sig til at komme i børnehave igen i morgen.

I morgen, fredag, har jeg taget en fridag (hvor Dorthe tager mine timer), så jeg kan komme med og se Annika og Benjamins børnehave - og så jeg - sammen med Susan (vores venner fra Canada) kan komme ud og købe lidt møbler mm. til vores hus. Vi er rigtig godt i gang med at gøre huset klar til at flytte ind. I dag har vi gjort skabe rent og er begyndt at pakke lidt ud og sætte på plads. Børnene har det som juleaften, når de pakker deres ting ud fra Danmark - og de elsker at indrette deres nye værelser m.m. Det er dejligt at se.

Vores hushjælp, Agnella, skulle have været her fra 1. september, men hun har haft problemer med sit pas (fra Zimbabwe), så hun kommer først i aften, så fra i morgen er vi godt hjulpet med at gøre huset helt klar til indflytning. Vi håber på at flytte ind i weekenden, selvom vi er inviteret i byen både fredag og lørdag aften. Fredag aften hos Principal (Brian Turnbull) fra min skole - sammen med alle nyansatte og bestyrelsen fra skolen med familier. Og lørdag aften hos Steens kollega fra hans job på det teologiske institut, hvor han skal undervise lidt. Han har fået sit eget kontor der - og glæder sig over god internet forbindelse der m.m. Han er ikke kommet i gang endnu, for der er såååå meget at ordne her de første dage - med bil, hus, indkøb, børn, opholdstilladelse osv osv. Og alting tager laaaang tid her...

Ellers prøver vi også at øve os på at køre i den "forkerte" side af vejen. Det går fint for Steen, men ikke godt for mig, så jeg prøver at aftale med folk at de vil køre mig rundt indtil videre.

Steen er i øvrigt også startet på to-ugers kursus (1 time hver dag) i setswana (lokalsproget), så han øver sig på Dorthe og Pouls hushjælp som er fra Botswana. Det er vist meget sjovt.

Nå, nu er jeg træt. Vi møder i skole kl. 7 hver dag, så det er bare med at komme tidligt op. Så jeg må hellere komme i gang med at smøre de 5 madpakker der skal til...

Tak fordi vi ved at vi har så mange søde mennesker der tænker på os i Danmark. Jeg spurgte Rebekka om der var noget jeg skulle huske at skrive - og hun sagde: Ja, at vi savner dem! Og det er rigtigt.

Men alt i alt så er vi taknemmelige og glade for at være her og få en helt anderledes og uforglemmelig oplevelse.

Endnu engang: Velkommen til Botswana. Vi vil tage imod jer med åbne arme! Og god mad på terassen!

Mange kærlige hilsner fra os

Rebekka, Kasper, Annika, Benjamin, Steen og Christina

ps. Vi vedhæfter billede af vores nye hus og så børnene på vej til første skoledag i skoleuniformer.

--

Christina and Steen Frøjk Søvndal
Box 33, Gaborone

Botswana

+4551909343 / +4520774005
soevndal@gmail.com

2. fællesmail

Kære familie og venner

Her kommer en lille hilsen mere fra Botswana. Vi nyder på mange måder stadig at være her. Vi har haft en dejlig rolig weekend med tid til at flytte mere ind i vores hus. Vi har efterhånden fået anskaffet os de mest nødvendige ting - såsom hund, lille swimmingpool og teressemøbler. Vi mangler dog stadig en bil, men kan låne lidt forskellige biler til at starte med.

Vi har også været i circus her i weekenden. Det var meget spændende for os alle - med tigre, løver, elefanter, heste mm. Det var vores første møde med de vilde dyr i denne omgang, men dem regner vi med at se mere til hen ad vejen!

I morgen er det skoledag igen. Men nu er vi efterhånden ved at vide hvad en skoledag går ud på, så det er dejligt at føle sig lidt mere hjemme. Selvom sproget stadig kan være lidt svært for os alle, så hjælper det dog for hver dag. Rebekka og Kasper træner flittigt hver dag med engelsk læsning og skrivning. Og jeg prøver at øve mig ved at snakke så meget som muligt.

I næste uge starter Kasper med at gå til musical og ekstra svømning på skolen, og Rebekka starter til gymnastik, ekstra svømning og udvidet tegnekursus. Det glæder de sig til.

På onsdag har Annika og fødselsdag. Det bliver festligt. Hun skal selvfølgelig have en kage med til at dele ud i børnehaven - og så skal vi have fødselsdagsfest på teressen efter skoletid med besøg af bla vores danske venner og canadiske venner. Og mon ikke en del af tiden kommer til at gå med at bade i vores lille nye pool? Vi vil selvfølgelig mangle jer til den her fødselsdagsfest - og vi ville ønske I kunne komme og være med til at opleve de mange nye og anderledes ting hernede!

Vi sender lige nogle billeder med af vores hverdag her!!!

Mange knus fra os 6

Christina

P.S. Vil nogen videresende mailen til Hanne og Flemming i Snedsted + Dorte og Robert i Fjellerup (endnu engang)?

3. fællesmail

Kære familie og venner

Nu er det vist min (læs: Steen) tur til at skrive, efter at Christina har skrevet de første par gange. Vi mangler stadig internet (og telefon), så vi skal afsted hver gang for at sende og modtage mails. Vi ville gerne besvare flere mails end vi gør. Vi beklager - også når vi på det skammeligste har afbrudt nogle af jer på msn eller Skype - det er altså fordi vi må stjæle os lidt til Internet-tid. Det bliver bedre når vi får bredbånd (hvilket betyder at vi ikke skal betale pr. minut og slipper for hyletonen - hastigheden er ikke meget bedre end telefonlinien og er ustabil, især i arbejdstiden...)! Men tak for ethvert pip fra jer - det betyder meget for os!

Jeg er også ved at komme i omdrejninger, hvad angår arbejde - som Christina, der arbejder på højtryk på Westwood. Hun klarer det så flot. Jeg skal være lærer på et teologisk college ved navn Kgologano (betyder "pagt" på Setswana), som uddanner præster og forkyndere til kirker af alle slags i Botswana. Jeg skal undervise i Gammel Testamente og lederskab + måske noget Ny Testamente. Indtil videre sker der dog ikke så meget, da stedet er i en meget omskiftelig situation med ny principal og en noget ændret vision. Eller dvs. vi er i gang med at finde visionen for stedet, så derfor er der stort set ingen undervisning her i efteråret. Der er nogle interessante kolleger på skolen, så jeg er optimistisk mht. at komme til at undervise, men jeg ved endnu ikke om jeg helt passer ind. Jeg skal læse mig ind på en masse nyt, bl.a. traditionel afrikansk religion og teologi og den nationale (og kontinentale) katastrofe: HIV / AIDS, som sætter fortegnet for meget af virkeligheden her, også den teologiske. Folk går konstant til begravelser (som tager flere timer!), og i nogle byer er gudstjenesterne om søndagen ofte simpelthen afløst af begravelser.

Mit andet projekt er at arbejde sammen med nogle canadiske missionærer. De arbejder som næsten de eneste her blandt de såkaldte AIC-kirker (African Independent Churches), som faktisk tæller ca. 80% af de kristne her. Disse kirker er ikke opstået fordi der er kommet missionærer ned fra "mainline churches" (dvs. luthersk, reformert, katolsk osv.), men kommer i højere grad fra afrikanerne selv. Det betyder at der er meget mere traditionel afrikansk kultur dér (fx sang, musik, dans osv., men desværre også mange okkulte fænomener og en noget blandet teologi). Man finder også rigtig mange fattige i AIC-kirkerne, så dem forsøger vi også at at hjælpe - selv om det er lidt som at smide salt i et stort hav. I et stort område i Gaborone ved navn Old Naledi bor der rigtig mange fattige. Vi var der den anden dag for at hente fire flyttefolk til vores nye klaver. De hjalp ca. 1½ time og delte 100 Pula (= 100 kr.) - det er en rigtig god løn for dem.

Her er et billede fra vores fælles andagt i fredags - nogle gange er vi lidt mere friske end denne morgen... Forstanderen er nr. 2 fra højre, og yderst th. er en nordmand, så vi kommunikerer af og til på modersmålene.

Det tager ellers SÅ lang tid at få alting i orden - dels fordi der altid er meget når man sådan skifter omgivelser i en grad som vi har gjort, dels fordi alting går laaaangsomt her. I går måtte jeg vente et pænt stykke tid i en sportsbutik fordi ekspedienten ved disken liiige skulle være færdig med at rense ører! Et andet eksempel er vores bankkonto - som indtil videre stadig er ikke-eksisterende. Jeg har været dernede tre gange nu - de første to gange for at hente nogle papirer og formularer, og da jeg så dukkede op tredje gang og troede jeg havde det hele, fik jeg at vide at jeg ikke kunne åbne en konto fordi min løn var for lille! Så næste gang skal jeg have Christina med, hendes kontrakt med skolen + en bekræftelse på at hun er ansat, vores begges pas og opholdstilladelser + nogle formularer som vi har udfyldt. Så håber vi bare at 4. gang er lykkens gang og at der ikke er for lang ventetid!

En anden ting er at man altid skal ud at køre for at få noget gjort. Hvad vi i DK ordner over nettet eller via banken, klarer man med personlig kontakt her (måske kunne vi lære lidt af det - men også kun lidt!). Fx skal jeg også til forsikringsselskabet for bilen for fjerde gang - først kom jeg i kontaktens frokostpause (#"¤"!%!), anden gang for at fortælle dem at jeg gerne vil have en forsikring og tredje gang for at hente policen. Og nu skal jeg så snart hen og betale beløbet kontant.

Der er flere sjove ting. Serviceniveauet er generelt højt, fx i butikker hvor man bare sætter sine varer på disken, og så står der en sød pige og pakker ALT ind i poser (jeg tror vi har i omegnen af 200 poser her efter en måned...) og sætter det tilbage i vognen. Eller tankstationerne hvor man bare triller ind og bliver siddende i bilen, mens de fylder benzin på og vasker vinduerne. Annikas og Benjamins børnehave er et kapitel for sig - en ægte drive-in-børnehave, hvor jeg aldrig behøver at komme ud af bilen. Jeg svinger ind ved indgangen til børnehaven, klapper dørene op og så trækker de børnene ud af bilen og går afsted med dem. Tilsvarende ved afhentning: De kommer med børnene og sætter dem ind i bilen, så snart jeg åbner døren. Men de har det rigtig godt og fortæller hver dag om hvad de har lavet. Annika hænger som forventet meget sammen med Benjamin, men hun bliver mere og mere selvstændig. I denne uge klarede hun en tur til et museum uden Benjamin.

Kasper og Rebekka er stadig i indkøringsfasen på Westwood International School (www.westwood.ac.bw ). Det tager tid at falde til, især med det engelske. Kasper er heldig at være i klasse med en anden dansker, mens Rebekka er mere på egen hånd og kæmper hårdere. "Jeg forstår ingenting", "jeg hader skolen" og lignende udtryk kommer af og til fra hende. Derfor har vi særlig opmærksomhed på hende for tiden. Den anden dag sagde hun dog: "Det er nu ikke så dårligt her i Afrika, altså efter skole. Vejret er så dejligt - hverken for varmt eller for koldt" - så der er også lyspunkter. Og lyspunkterne bliver heldigvis flere og flere som tiden går. Vi har det også alle godt i vores dejlige hjem, som virkelig er et hjem nu - endda med klaver, som I kan se her:

Til bil-interesserede: Vi har købt bil efter 3½ uges intens søgen. En VW Caravelle fra 2001 til lidt under 60.000,- - det er forrygende billigt ift. danske priser. Vi har kigget på mange biler med 4-hjulstræk og automatgear, men får i stedet masser af plads og god brændstoføkonomi, så det er det helt rigtige til os! Her har vi Kasper foran bilen:

Vi håber at vi har alle mailadresser med på jer som vil modtage mails - men hvis nogle gerne vil på, så skriv gerne tilbage. Og hvis I af den ene eller anden grund ikke vil modtage flere mails fra os, så skriv endelig tilbage og bed os slette jer.

Vi nyder ellers også at have en fuldtids-hushjælp her. Det er Agnella fra Zimbabwe. Hun arbejder hos os for at tjene penge nok til at sin søn kan gå på kostskole i Zimbabwe. Agnella ordner alt hvad der hedder vasketøj, strygetøj, rengøring, opvask, have mm. Det er en stor hjælp i hverdagen. Men desværre rejste hun fredag morgen til Zimbabwe, fordi hendes søn havde slået hovedet i skolen og har sovet siden onsdag (bevidstløs). Det er vi kede af, og vi er spændte på at følge hende og hendes søn - og imens mangler vi hende meget, men vi finder nok en hjælper, som kan træde til en dag eller to...

Vi oplever meget - og taknemmelige for det. Det er en stor udfordring for os alle - og en god lektie for livet at lære så mange forskellige kulturer og nationaliteter at kende.

Til sidst vil vi ønske jer alle en god efterårsferie. Vi har jo desværre ikke efterårsferie, men ser frem til sommerferie fra 7. december - 16. januar. Her kommer lige et billede fra Annikas fødselsdag, hvor hun delte kage ud i børnehaven. Hun havde en rigtig god dag - og var meget stolt over at være "five years old"...

Vi sender mange hilsner her fra varmen til jer alle.

Christina og Steen + fam.